Raffaele Brahe-Orlandi
Forside Ph.d.-projekt Studier Udgivelser m.m. Undervisning Weblog Deutsch Kontakt

Weblog

Nyt indlægAbonnerLoginOpret ny brugerGrafisk overblik
LU1312/09/201417:35
AfRaffaele Brahe-Orlandi 0svar

LU13 er i gang!

Mens eksamens- og kvalitetssnakken fortsætter - og forhåbentligt også fortsætter i Uddannelses- Forskningsministeriet, er vi i fuld gang med at uddanne de første to årgange på den nye læreruddannelse fra 2013. De studerende, der har valgt dansk som undervisningsfag, tilbydes nu 4 basismoduler, afbrudt af 2 specialiseringsmoduler.

 

Specialiseringsmodulerne er enten monofaglige eller tværfaglige. På Læreruddannelsen i Århus har vi i den forbindelse formuleret og udviklet en lang række specialiseringsmoduler med tilknytning til danskfaget - herunder eks. moduler, der handler om faglig læsning, dansk som andetsprog, sociale medier, lærerens retoriske kompetencer og dramapædagogik. Heldigvis har rigtig mange af de studerende, der nu går på anden årgang, valgt et specialiseringsmodul med tilknytning til dansk. På den måde vil mange studerende ende med en dansklæreruddannelse, der svarer til ca. 50 ECTS-point, altså lidt under det, der svarer til et årsværk. Samtidig vil en relativ stor del ende med 40 point, altså minimumspointtallet.

 

Fra mit perspektiv, hvor jeg uddanner dansklærere, er der mange ting, der er glædelige, og modulerne, vi udbyder, er skruet godt sammen, selvom vi kæmper med den korte tid, de studerende har til at tilegne sig de nødvendige færdigheder og kompetencer til at blive færdige dansklærere.

 

Eksempelvis giver de tværfaglige specialiseringsmoduler god mening. Modulet om sociale medier i og uden for skolen er således et modul, hvor de studerende arbejder tværfagligt mellem dansk, samfundsfag og psykologi. Vi forsøger altså at arbejde med sociale medier ud fra forskellige relevante fagområder: danskfaget, fordi sociale medier består af tekster - oftest multimodale tekster - der kræver, at de studerende forholder sig til udvikling af kommunikative og kritiske kompetencer hos eleverne, så de kan analysere og producere disse tekster. Samfundsfag, fordi sociale medier som eks. Facebook er blevet til et nyt metamedie, der på mange måder forandrer politik og den politiske offentlighed. Psykologi, fordi sociale medier er platforme for vores identitetsdannelse, og de studerende skal kunne forholde sig vidende om mediernes indvirkning på det senmoderne individs selvidentitet, der igennem eks. Facebook er en performanceidentitet, og hvor virkeligheden omkring vores personlighed er underrepræsenteret (Læs gerne uddybende herom i: Stouby, Henny (red.): "sociale netværkssider - som tekst og kontekst" eller kort her på siden under projekter).

 

Hvor blev kritikken så af, som jeg ytrede i mit sidste indlæg om processen frem imod LU13? Den er stadig relevant at fremføre! Samtidig med, at vi skal se mulighederne i den nye læreruddannelsesreform, der - hvad angår intentioner og nye relevante og nødvendige tiltag - altid har været fremragende, er der fortsat mangler, vi bliver nødt til at diskutere. Også i fremtiden.

 

Primært handler det om, at man ikke - fra politisk side - sikrer sig, at der følger midler med intentionerne. Det lyder måske som gammeldags betonvaneretorik, men faktum er også, at vi ikke får midler til at gennemføre modulprøverne, der jo i flg. politikerne er en af de nye tiltag, der skal sikre den faglige fortætning, så vi kan efterleve intentionen om et (markant) højere fagligt niveau på læreruddannelsen (Jf. mit tidligere indlæg om LU13). Resultatet er, at vi nu afslutter ca. hvert andet modul med en modulprøve, hvor prøven skal gennemføres inden for den timeramme, vi får tildelt for modulet, altså uden ekstra midler til afholdelse af prøven, censorbemanding eller vurdering af skriftlige produkter. I virkeligheden betyder det, at vi enten skærer ned på antallet af undervisningstimer eller på kvaliteten af modulprøven, der - uanset hvad - gennemføres, uden at en censor sikrer vurderingens validitet.

 

Et andet kritikpunkt, der i øvrigt som minimum burde få politikerne til at undersøge sagen nærmere, drejer sig om den skriftlige eksamen i dansk. Vi har indtil for nyligt haft et opgaveudvalg, der har udarbejdet en centralt stillet eksamensopgave til alle dansklærerstuderende i DK. Opgaveudvalget bestod af fagpersoner fra forskellige læreruddannelser i Danmark - altså et bredt sammensat udvalg af kompetente fagpersoner. Dette udvalg er nu nedlagt, og professionshøjskolerne skal - i decentraliseringens navn - selv sørge for at udarbejde en skriftlig eksamensopgave, der matcher uddannelsen på det enkelte sted. Intentionen om decentralisering kan være meget fin. Problemet er, at vi nu alle sammen skal afsætte lokale midler til at lave sådan en opgave - der jo også skal have en kvalitet, der svarer til den, de tidligere opgaver havde. Det er således tvivlsomt, om omkostningerne på landsplan i dette tilfælde er givet godt ud i forhold til gevinsten.

 

Således er der fortsat ting, vi skal diskutere og gøre politikerne opmærksomme på! Lige nu bygger vi skibet, mens det allerede sejler, og jeg tror på, at vi gør det rigtig godt! Men det kan være svært at få øje på de ansvarlige politikere i denne proces. Nogle forlader skuden, inden den når i havn, for eks. at blive partileder i mellemtiden. Og tillykke med det! Men der er hårdt brug for politikkere, der følger op på intentionerne i LU13 og det aftalepapir, der ligger til grund for reformen, så vi kan udvikle læreruddannelsen og lærerprofessionen, og ikke mindst uddanne kompetente og stolte lærere.

Kategoriseret iIkke kategoriseret
SvarAbonner
Ny læreruddannelse 16/05/201310:01
AfRaffaele Brahe-Orlandi 0svar

Opfølgning på ny læreruddannelse

Der er nu kommet en åbning i forhold til muligheden for kvalitative evalueringer i forlængelse af de enkelte moduler i  LU13. Det betyder, at professionshøjskolerne nu selv bestemmer, om modulerne, hvilke af modulerne, og hvor mange af modulerne, der skal bestås, og hvilke, der  evalueres  med deltagelsespligt (Jf. mit  tidligere indlæg).  

 

Vi er nu en gruppe danskundervisere, der forsøger at overbevise vores ledelse om, at der skal være et beståelseskrav til samtlige moduler af de årsager, jeg har anført tidligere. Nu må vi se, hvor den lander. Pt. ligner det en pragmatisk løsning, hvor 1-2 af danskfagets 4 basismoduler skal bestås, og 1-2 skal evalueres kvantitativt. Jeg beretter, når jeg ved mere...

Kategoriseret iIkke kategoriseret
SvarAbonner
Ny læreruddannelse er en fuser 24/04/201314:39
AfRaffaele Brahe-Orlandi 1svar

Ny læreruddannelse er en fuser

I princippet er det dejligt at være med i en proces hen imod en ny læreruddannelse, der i starten var ledsaget af en lang række fine intentioner og ambitioner fra politikernes side. Forligskredsen bag den såkaldte LU13 vil løfte det faglige niveau på læreruddannelsen, så lærerfaget og lærerstudiet bliver attraktivt for de allerdygtigste unge fra en hvilken som helst årgang. Sådan! Intet mindre kan gøre det. Det samme hører vi lige nu fra Michael Ziegler og Anders Bondo. Lærerne skal få sig en helt anden status, end den, de har i dag. Vi skal som samfund se op til lærerne, fordi de simpelthen skal være de dygtigste og klogeste hoveder i landet.

 

Problemet er, som det ser ud lige nu, at vi med stor sandsynlighed får noget, der kommer til at ligne det modsatte. Det siger jeg, fordi jeg som underviser på læreruddannelse og medlem af udviklingsrådet for LU13 i VIA løbende er vidne til, hvordan de fine intentioner en efter en bliver nedjusteret og direkte skudt ned.

 

Jeg vil starte i efteråret 2012, hvor vi fik at vide, at den nye læreruddannelse vil løfte det faglige niveau, samtidig med, at eksempelvis danskfaget skulle skæres ned, så det volumenmæssigt skulle fylde ca. det halve af, hvad det fylder nu (fra 72 ECTS-point til 40). Vi var en række undervisere fra Læreruddannelsen i Århus, der forsøgte at gøre opmærksom på, at det virker mærkeligt, hvis man samtidig skriver i aftaleteksten, at man vil have dygtigere dansk- og matematiklærere. Ministerens (Morten Østergård) svar var, at det fint hænger sammen, fordi man vil arbejde med faglig fortætning. Efter en del spekulationer fandt vi ud af, at ministeren mener, at man simpelthen vil stille højere krav til de studerende, så de kan nå meget mere på mindre tid. Det var vi ikke uden videre enige med ham i. Men, tænkte jeg efterhånden, hvis det medfører, at vi får en decideret eksamen efter hvert modul i eksempelvis dansk (der er min. 4 moduler i dansk i LU13), som den studerende rent faktisk skal bestå, så er der en chance for, at nogle af de studerende faktisk bliver dygtigere.

 

Der er nu sket det, at vi i sidste uge fik indsigt i, hvad der kommer til at ske i virkeligheden. For det første skal den eksamen, de studerende skal afslutte undervisningsfagene med, bestå af to dele, en skriftlig og en mundlig. Den karakter, der gives, skal til gengæld være en samlet karakter. Det betyder - og jeg taler af erfaring - at vi uden videre kan få dansklærere, der ikke kan formulere en ærlig sætning på dansk, fordi den mundtlige præstation udligner de eventuel-le manglende skriftlige færdigheder. Er det ambitiøst i forhold til den nuværende eksamensform, hvor vi i det mindste har to eksaminer med særskilte karakterer? Hvad der er værre, er dog, at vi i dag (12.04.2013) får en melding om, at modulprøverne, der jo skal sikre den såkaldte faglige fortætning, er en ren fuser:

Det er juridisk ikke muligt at håndhæve et egentligt beståelseskrav, vurderes det nu. Videre står der i udmeldingen fra vores lokale ledelse: Det er naturligvis vigtigt at opretholde et krav om deltagelsespligt i en eller anden form, men formuleringerne må ændres, så der ikke opstår juridiske problemer.

 

 

Deltagelsespligt er altså svaret på, hvordan vi skal få Danmarks elite til at blive knaldhamrende dygtige lærere! Det, der i starten blev lanceret som en ambitiøs reform af læreruddannelsen, er i realiteten en klar forringelse, i hvert fald set ud fra en dansklærers synsvinkel. Det er også et eksempel på en regering, der i alt, hvad den foretager sig, udviser en himmelråbende mangel på gennemslagskraft og politisk mod. Det er som om, at regeringen går frem efter følgende strategi: I Finland er der respekt omkring lærerfaget. Det skyldes, at de dygtigste finske unge fra en årgang bliver lærere. Så må vi også få de dygtigste unge fra en årgang til at blive lærere. Hvordan gør vi det? Vi hæver barren for, hvem der kan komme ind på studiet. De skal have minimum 7 i snit, og hvis man ikke har 7 i snit, så må man gå til en optagelsesprøve. Det var smart! Og sikke mange optagelsesprøver, vi afholder lige nu. Problemet i dette ræsonnement er, at der ikke er noget som helst, der garanterer, at de dygtigste vælger lærerstudiet, blot fordi man skal have 7 i snit.

 

 

Det, man virkeligt kan lære af finnerne, er, at de for alvor sørger for at uddanne fagligt dygtige lærere. Lærerstudiet er et universitetsstudium, der er sammenlignelig med andre kandidatstudier. Det var der en skoleelev, der forsøgte at sige i Debatten hos Clement Kjærsgård i torsdags (torsdag d. 11.04.2013 på DR2). Hun havde på egen krop oplevet, hvordan lærerne i Finnland nød respekt fra elever, forældre og det omkringliggende samfund, og hun mente, at det skyldes, at de har en sikkerhed. De hviler lige som mere i sig selv og i deres professionelle identitet, sagde pigen hos Clement. Den mellemregning har den danske forligskreds omkring LU13 ikke taget med i deres overvejelser. Sandheden skal man åbenbart fortsat høre fra børn og fulde folk.

 

 

Jeg mener ikke, at vi skal gøre som finnerne, hvor læreruddannelsen ligger på Universitetet, men jeg mener, at vi skal overveje, om læreruddannelsen ikke skal vare i 5 år, så der rent faktisk er tid til at nå alt det, en god uddannelse skal give de studerende. Den mulighed kommer sjovt nok aldrig på tale, uanset hvilken regering, der sidder på magten. I stedet taler Morten Østergård om faglig fortætning. En fortætning, der nu for alvor fiser ud i ren luft og gode intentioner. Jeg mener, man i det mindste burde holde fast i skærpede krav til de studerende i den nye læreruddannelse, og det skal vi som undervisere selvfølgelig arbejde hen imod. Det bliver dog ikke gjort nemt for os, når vi får dårligere eksaminer og mindre undervisning i fagene. Lige nu satser man på, at selve det faktum, at vi inddeler lærerstudiet i moduler, gør, at de studerende bliver dygtigere. Det, der blev lanceret som en ambitiøs reform af Læreruddannelsen, viser sig at være en fuser af de værre.

 

 

Måske skulle man have gjort, som man gjorde med den berygtede betalingsring… Eller, og det er nok en bedre mulighed, så skal den siddende regering måske i gang med at bevise, at de har ambitioner på samfundets vegne, og at de samtidig har politisk mod til at forfølge ambitionerne, og sidst med ikke mindst, at de rent faktisk er i stand til at tænke en reform igennem hele vejen, så ambitionerne også kan finde en form i virkeligheden, der er genkendelig i forhold til de fine hensigtserklæringer, der bliver formuleret i starten. Det kræver en dygtig regering, der kan andet end på ubehjælpelig vis forsøge at kopiere andre landes måder at gøre tingene på. Og så kræver det nok også en del forberedelse og benarbejde.

 

 

Den nye læreruddannelse, som den tegner sig lige nu, viser sig for alvor at være en fuser.

Kategoriseret iIkke kategoriseret
SvarAbonner
Pernille Ulla Andersen
Svar: Ny læreruddannelse er en fuser 30/04/201315:030
Danskfaget i den nye læreruddannelse 05/10/201222:06
AfRaffaele Brahe-Orlandi0svar

Danskfaget i den nye læreruddannelse

Ser man nærmere på Politikernes tale om at ville styrke de kommende læreres kompetencer på alle tænkelige områder, finder man ud af, at de reelt har planer om at skære ned. Ikke mindst på danskfaget, der ellers står øverst på listen over fag, der nævnes i flæng af Christine Antorini, Mette Frederiksen... øverst på listen over fag, der skal styrkes i den nye Læreruddannelse. Danskfaget skal skæres fra nu at fylde 72 ECTS-point til 40 ECTS i den nye læreruddannelse, der skal træde i kraft fra August 2013. Vi forsøger nu at gøre medierne opmærksomme på dette åbenbare misforhold mellem politikernes gode intentioner og det, der reelt kommer til at ske. Se indslag fra TV-avisen d. 5.oktober, hvor vi har forsøgt at gøre vores stemme gældende. Vi havde en god debat den dag, hvilket selvfølgelig ikke kommer helt med i det korte indslag.

http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=QjjClWn4eIo  

Kategoriseret iIkke kategoriseret
SvarAbonner
Lifestyle toujours16/03/201210:59
AfRaffaele Brahe-Orlandi 0svar
"Lifestyle Toujours" af Lars  Distelhorst                                                  

 

Jeg har læst en lille bog, som jeg stødte på i min efterårsferie i Berlin for et par år siden. Lars Distelhorst, docent i politik,sociologi og metodik i Potsdam, har skrevet noget så sjældent som et politisk kampskrift, hvor han gør op med den radikale drejning, samfundsudviklingen har taget hen imod en hyperindividualisme, der så igen er produkt af en hyperkapitalisme. Med udgangspunkt i begrebet ”Lifestyle” forsøger han at vise, hvordan traditionelle moderne værdier som frihed, demokrati, individualitet og tolerance har mistet deres betydning – disse er blevet udlejret eller rekontekstualiseret ind i dette aktuelle hyperindividualistiske samfund, hvor identitet erhverves og opretholdes af den enkelte igennem en konstant selvoptagethed (Selbstsorge).

Frihed betyder her frihed til at købe sig en livsstil, der passer til ens konstruerede identitet, og hvor mennesker i andre epoker havde noget at ville være fri fra eller for, har vi stort set ikke noget, vi åbenlyst ønsker at frigøre os fra. Livsstilen og trangen til at pleje den, og dermed os selv, tager vores energi og må derfor betragtes som en form for undertrykkende mekanisme, der sørger for, at vi (ikke mindst) bliver ved med at købe alverdens konsumartikler som I-Pads, Id-voks, fladskærme, sushi, Whopper-burgere, økoagurker, Adidas-sneakers… kort sagt alle de ting, der giver os identitet som individer. I sådan en verden er der faktisk ikke tid til at spørge sig selv, om der ikke alligevel er noget, der er værd at kæmpe for, og imod, der er større end en selv… bogen er tankevækkende og aktuel - om end en smule pessimistisk på vores kulturs vegne.

 

Kategoriseret iIkke kategoriseret
SvarAbonner
En opfordring til lærerne16/05/201020:47
AfRaffaele Brahe-Orlandi0svar

 

Jeg blev noget harm over artiklen ”En sveder til folkeskolen” i Politiken i dag (søndag d.16.maj). Min harme går ikke så meget på indholdet i artiklen. Der er tale om en slags opsummering af folkeskolens aktuelle krise med henvisning til velkendte stemmer i debatten, heriblandt Per Fibæks industrisamfundets skole, Pisa-undersøgelser, suk fra Anders Bondo og de aktuelle meldinger om lærerfyringer og aflysning af timer… Artiklen forsøger oven i købet at være nuanceret ved at citere kilder, der forsøger at gøre opmærksom på den mytedannelse, der spiller ind, når eleverne til sidst nærmest ikke modtager undervisning mere… (her citeres jan Trojaborg, formand for lærerne i Kbh.). Løsningen for folkeskolen er den særlige profil, som hver enkelte skole skal få for at brande sig selv i det individualiserede videnssamfund, hvor forældrene vil have andet end en enhedsskole, der sikrer uddannelse til alle.

Det er der sådan set ikke noget galt i! Min harme går på, at artiklen i sin helhed er endnu et bidrag til diskursen omkring skolen og lærerne, hvor det er eksperter og politikere, der sætter ord på folkeskolens aktuelle situation, der fremstilles som kritisk, og hvor lærerne er mere eller mindre inkompetente (de giver op, de hænger fast i forældede tænkemåder osv.). Journalisten har i sin artikel valgt en bevidst vinkel, hvor Bellahøj Skole skal fremstå som det gode eksempel, og hvor resten af skolerne i dette land, nærmest over en kam, er oldnordiske. Det lykkes fint og troværdigheden fejler ikke noget med de mange kompetente kilder (Per Fibæk m.fl.). Vejen til succes synes enkel: Skolerne skal finde sig et Brand!

Ligheden mellem denne artikel og de fleste andre mediehistorier omkring lærerne og folkeskolen er, at lærerne selv i meget ringe grad er meddefinerende for, hvor skibet (folkeskolen) skal sejle hen. I mit speciale fra 2008 har jeg forsøgt at analysere denne diskurs nærmere, og resultatet var lamslående (kan læses her på siden under studier). Der er i høj grad brug for, at lærernes stemmer i denne debat kommer frem. Lærerne skal være med til at definere den diskurs, der omhandler den skole, de er ansvarlige for at drive. Og lærernes stemmer må ikke udelukkende være klagesange, hvor rammer og ydre forhold kritiseres; lærerne må se frem og formulere sig omkring de tanker, de gør sig angående skolens fremtidige pædagogiske retning. Dette gælder sådan set også seminarielærerne, der i ovennævnte artikel ligeledes spiller en skjult rolle.

Kategoriseret iIkke kategoriseret
SvarAbonner
Dansk som andetsprog 26/03/201013:28
AfRaffaele Brahe-Orlandi10svar

Jeg har netop afsluttet et forløb om sprog og sprogpædagogik med hele tre af mine hold. I denne forbindelse kom vi omkring FSA i retskrivning efter 9.klasse. Vi talte om test og prøver i folkeskolen, hvor der jo nu er både adaptive test (de nationale test), diagnosticerende test (St-prøver), fsa-sættene og andet godt. Jeg lod  de studerende  analysere tre forskellige retskrivningsprøver fra 3 forskellige elever. Elevopgaverne er autentiske opgaver fra en århusiansk folkeskole. Formålet var, at de studerende skulle udarbejde en slags staveprofil på den enkelte elev, hvor det bliver tydeligt hvilke stavemæssige vanskelligheder, den enkelte elev døjer med. En af elevopgaverne var udarbejdet af en tosproglig elev med dansk som andetsprog.

 

Denne elevs staveprofil og de stavemæssige vanskelligheder, der er på færde i opgaven, skiller sig markant ud i forhold til de to andres opgaver - det undrer de fleste sig nok ikke over. For mig var det dog en øjenåbner i forhold til den måde, vi tester og evaluerer elever på. Vi har de samme test til etnisk danske elever og til elever med dansk som andetsprog. Det vil sige, at den mindre erfarne dansklærer analyserer, vurderer og vejleder eleverne ud fra de samme kriterier, og efter en optælling af fejlene i opgaven, lander den tosprogede elev på karakteren 00. Dette gav hos mig anledning til at perspektivere sprogforløbet til andetsprogsdidaktikken, som mange af os sikkert gør det.

 

Vi havde en god diskussion på holdet, hvor vi forsøgte at komme med nogle bud på, hvordan en vejledning til den tosprogede elev med fordel kunne tage sig ud, og konklusionen var, at opgaven er nærmest uoverkommeligt: Hvor skal man starte, og hvor slutte? Jeg inddrog intersprogsanalysen og de muligheder, læreren har igennem en længere tidsperiode at forfølge den tosprogedes sproglige udvikling. Vi kom til at snakke om nødvendigheden af et kontrastivt beredskab hos læreren, hvor læreren kender til de vigtigste kendetegn ved andetsprogselevernes modersmål.

 

Hvorom alting er, så gav forløbet anledning til et par refleksioner hos mig:

Burde vi ikke lave test og prøver, der tilgodeser de tosprogede med de forudsætninger, de kommer med?

Læreren skal have et stort fagligt beredskab for at støtte og vejlede de tosprogede, hvilket i mange tilfælde kræver efteruddannelse og samarbejde med andre lærere.

De tosprogede skal hjælpes sprogligt på vej, inden de når til 9.klasse, hvor kravene (eks. i form af afgangsprøven) er høje - hvordan gør vi det bedst muligt?

Modersmålsundervisning er fagligt set en rigtig god idé - det overskud af (sprog)kontrastiv beredskab, som de tosprogede ofte kommer med, kan aktiveres ved, at man også underviser børnene i deres modersmål.

 

I sidste ende handler det jo om børnenes videre liv i det danske samfund - og her er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan vi som dansklærere møder de tosprogede og deres sproglige arbejde. En lærer med en  betragtelig viden om og en indsigt i deres specifikke vanskelligheder, vil bedre kunne anerkende og gennemskue den tosprogedes ofte meget kvalificerede bud på, hvordan tingene skal skrives og siges på dansk. Afgangsprøven i retskrivning er meget lidt anerkendende, og med de mange tosprogede in mente, der ikke tager en videregående uddannelse, tænker jeg, om de måske ikke tror nok på det, og om de  har mistet den selvtillid, der kunne føre dem videre? Sproglig vejledning er for mig et af de vanskelligeste ansvarsområder for dansklæreren, og det bliver ikke mindre svært, når det er tosprogede, vi arbejder med - især ikke, når ressourcerne til modersmålsundervisning, tolærerordninger og efteruddannelse til lærerne er knappe.

 

God påske!

 

Kategoriseret iIkke kategoriseret
SvarAbonner
1
114/12/201511:080
1
114/12/201511:080
1
114/12/201511:080
1
114/12/201511:080
1
114/12/201511:080
1
114/12/201511:080
1
114/12/201511:080
1
-1'14/12/201511:080
1
114/12/201511:080
-1'
114/12/201511:080
Redigeret af Raffaele Brahe-Orlandi
Webmaster: Raffaele Brahe-Orlandi
Sidst opdateret: 26-05-2016
Denne sides adresse: www.raffaelebraheorlandi.net/main/weblog/index.php
SmartSite Publisher